Fragtvilkår

HAKI A/S
Erhvervsvej 16
2600 Glostrup
Danmark
Tel: +45 44 84 77 66
Mail: info@haki.dk

Nærværende leveringsbetingelser gælder altid, hvis du som forbruger handler på www.haki.dk, Webshop.
Såfremt du handler direkte i HAKIs fysiske butik, skal du være opmærksom på, at disse køb alene er omfattet af Købelovens bestemmelser

Levering

Det forventede leveringstidspunkt vil til hver en tid fremgå af din bestilling og af ordrebekræftelsen. din ordre afsendes samlet i henhold til den kurv med den længste afsendelsestid

Leveringsmåder:

Medmindre andet er særskilt aftalt, udtrykkeligt fremgår af fremsendt tilbud eller lignende, leveres varen til afhentning hos HAKI A/S beliggende Erhvervsvej 16, 2600 Glostrup.
Såfremt der er sket bestilling til afhentning af varer hos HAKI og betalt online, anses ordren fortsat som værende ”fjernsalg”.
Såfremt der er bestilt udbringning, er dette som udgangspunkt ”kantstenslevering”, hvorefter de bestilte varer leveres på ude på vejen, og du derefter selv skal bære dem ind på ejendommen.

Ved udbringning forbeholder vi os retten til at afbryde leveringen, såfremt der ikke er en myndig person til stede på leveringstidspunktet, og der ikke er indgået anden særskilt skriftlig aftale.

Dette henset til, at Sælger bærer risikoen for varen, indtil varen er i din besiddelse.

Såfremt det ikke er muligt at levere de bestilte varer, på den ønskede adresse, og dette skyldes købers forhold,   er   der   tale   om   en   forgæves   levering,   hvorfor   du   vil   blive   opkrævet   for   yderligere leveringsomkostningerne, ved genlevering.
Der er blandt andet tale om en forgæves levering i de tilfælde hvor der er bestilt levering ved udbringning, og der ikke træffes en myndig person, der kan kvittere for modtagelsen.

Forsinket levering

Såfremt Sælger bliver opmærksom på at levering vil blive forsinket, vil du straks modtage besked om forsinkelsen. Så vidt det er muligt, vil Sælger samtidig oplyse om, hvornår det kan forventes at varen bliver leveret.