Handelsbetingelser for virksomheder
HAKI A/S
Erhvervsvej 16
2600 Glostrup
Danmark
Tel: +45 44 84 77 66
Mail: info@haki.dk

1. Generelt
Såfremt andet ikke følger af en udtrykkelig skriftlig aftale med HAKI A/S - herefter benævnt HAKI - sker ethvert salg udelukkende på HAKI's nedennævnte salgs- og leveringsbetingelser, uanset eventuelt modstående eller afvigende ordre eller accept eller andre af køberen udfærdigede dokumenter. HAKI A/S kan, indtil accept modtages, sælge det tilbudte materiel til anden side og er mod evt. dokumentation herfor frigjort fra tilbuddet.
2. Leverings- og prisvilkår
(a) Alt salg sker til den pris, som er gældende ved ordrens afgivelse, hvis ikke anden skriftlig aftale foreligger. For så vidt angår priser er tilbud gældende i 1 uge fra tilbudsdatoen.
(b) Alle priser, hvad enten disse er indeholdt i prislister eller på anden måde er meddelt køber, er, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbuddet eller ordrebekræftelsen, baseret på levering ab HAKI's lager, således at alle omkostninger i forbindelse med forsendelse af det købte er for købers regning.
(c) De opgivne priser er ekskl. merværdiafgift. (d) Iht. NL 01
3. Betaling
Når du handler på Websiden, er det Sælger, der håndterer betalingen. Såfremt du har spørgsmål i denne forbindelse, skal du kontakte Sælger via de, under pkt. 2, oplyste kontaktoplysninger.
Sælgers priser oplyses i danske kroner og er inklusive moms.
Den samlede pris for bestillingen vil til hver en tid fremgå ved bestillingen og af den efterfølgende modtagne ordrebekræftelse. Udgifter til emballage, fragt, porto mv., der relaterer sig til den bestilte varer, vil således også fremgå af den samlede pris.
Ved køb hos Sælger kan du anvende følgende betalingsmuligheder:
Ved fysiske køb hos Sælgers forretningssted kan du anvende betalingskort.
Ved køb på websiden, kan du anvende online-betaling. Dine betalingsoplysninger krypteres for at minimere risikoen for uautoriseret adgang.
Det er muligt at gemme kortnummeret til fremtidige køb. Såfremt du ønsker dette, vil vores betalingsformidler kryptere og opbevare dine betalingsoplysninger på en sikker måde. Såfremt du ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal du give dit samtykke hertil under bestillingen.
Du kan til hver en tid trække dit samtykke til opbevaring af dine betalingsoplysninger tilbage.
Når bestillingen er modtaget, vil beløbet blive reserveret, via den valgte betalingsmåde, for at sikre, at transaktionen kan gennemføres, idet der er dækning for købesummen. Beløbet vil først blive trukket, når dine varer afsendes af Sælger.
4. Tegninger, beskrivelser, industriel ejendomsret
Alle oplysninger om vægt, dimensioner, bæredygtighed m.v., som er anført i kataloger, annoncer, billedmateriale, prislister, tilbud ordrebekræftelser mv., er omtrentlige og bør kontrolleres af køber.
HAKI er kun ansvarlig for sådanne oplysninger, beregninger, tegningsmateriale mv. i den udstrækning, dette udtrykkeligt er anført i ordrebekræftelsen eller i et separat dokument.
Enhver tegning og/eller teknisk beskrivelse eller illustration, der udleveres til køber, forbliver HAKI's ejendom og må ikke uden HAKI’S forudgående skriftligt samtykke kopieres, videregives til tredjemand eller anvendes til andet formål end det, der fremgår af aftalen med HAKI. Køber er således uberettiget til at kopiere eller lade tredjemand kopiere det tekniske materiale m.v., uanset om dette sker med henblik på anvendelse hos køber uden for kontraktens område, eller med henblik på tredjemands direkte eller indirekte anvendelse af det tekniske materiale m.v.
I tilfælde af uberettiget anvendelse af HAKI’s tegninger, tekniske beskrivelser eller illustrationer mv. hæfter køber for ethvert tab, HAKI måtte komme til at lide i denne forbindelse.
5. Force majeure m.v.
Den angivne leveringstid er med forbehold for forsinkelse som følge af strejke, lockout, krig, mobilisering, beslaglæggelse, valutarestriktioner og transporthindringer eller andre lignende udefra kommende begivenheder som HAKI ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse kunne forudse, og leveringstiden vil i pågældende tilfælde være at udskyde med et til hindringens varighed svarende antal dage. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig.
Såfremt en leveringshindring, forårsaget af én eller flere af ovennævnte omstændigheder, kan påregnes at vedvare længere end 3 måneder, er begge parter berettiget til at annullere købet, uden at dette skal anses for misligholdelse.
6. Ansvar, reparation eller ombytning
Iht. købeloven ydes der 12 mr. garanti og derefter 12 mdr. reklamationsret. HAKI er berettiget og forpligtet til efter eget valg enten at reparere eller ombytte det solgte eller dele heraf uden beregning på betingelse af, at køber har reklameret straks. I de tilfælde, hvor det ikke måtte være muligt at reparere eller ombytte det solgte, er HAKI alene ansvarlig for mangler ved det solgte materiel, der skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra HAKI’s side, og HAKI er således ikke ansvarlig for mangler, som alene måtte skyldes HAKI’s simpel uagtsomhed.
Forsendelse af mangelfulde dele til reparation betales af køber.
Afhjælpningspligten bortfalder, såfremt den købte genstand har været udsat for overlast eller forkert betjening, eller såfremt betalingsbetingelserne ikke er overholdt. Ud over ovennævnte hæfter HAKI ikke for fejl eller mangler og kan ikke tilpligtes at yde levering, anden afhjælpning, erstatning eller godtgørelse af nogen art.
I tilfælde af mangler ved det solgte hæfter HAKI kun for det leverede, men ikke for følgeskader, herunder driftstab, produktskader og andre indirekte tab. HAKI hæfter ikke for normalt slid eller ukyndig behandling.
I den udstrækning HAKI måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde HAKI skadesløs, medmindre der fra HAKI's side foreligger grov uagtsomhed.
Reklamationer og indsigelser af enhver art samt krav om reparation eller udskiftning skal fremsættes straks når eventuelle fejl eller mangler er konstateret, eller kunne være konstateret og berettiger ikke til tilbageholdelse af købesummen helt eller delvist. Køber er forpligtiget til ved modtagelsen af det købte materiel straks at undersøge dette, og indsigelse vedrørende fejl eller mangler, som i forbindelse med en sådan undersøgelse er eller burde være opdaget af køber, fortabes, såfremt der ikke straks sker skriftlig reklamation over for HAKI. Sådanne indsigelser fortabes under alle omstændigheder, såfremt reklamation ikke er modtaget skriftligt af HAKI senest 14 dage efter, at køber har modtaget det købte materiel.
Det ansvar, som HAKI måtte blive pålagt i henhold til nærværende salgs- og leveringsbetingelser samt den med køber indgåede kontrakt, kan aldrig overstige DKK 5 mio.
7. Værneting
Enhver tvist, som måtte udspringe af dette køb, skal afgøres af Sø- og Handelsretten i København som første instans.