Restaurering af Storkyrkan i Stockholm

Storkyrkan ligger i den eksklusive gamle bydel af Stockholm, og er byens ældste kirke med en historie, som går tilbage til 1306. Kirken fra 1400-tallet er så vigtig en del af Sveriges kulturarv, at dens udseende har forandret sig i tidens løb. Den undergik store forandringer i den overdådige og arkitektoniske ambitiøse barokperiode. Da Storkirkens oprindelige ydre skulle genetableres, var det afgørende at vælge kvalitet, markedsførende stilladser og midlertidige adgangsløsninger, som kunne sikre, at restaureringsarbejdet kunne gennemføres så problemfrit som muligt. Som ekspert inden for sin branche er HAKI i dén grad i stand til at løse denne helt særlige udfordring.

HAKI bruger sit BIM-værktøj

Dette projekt indebærer renovering af hele kirkens facade, tag, tårn og spir, idet Storkirkens symbolske kobbertag i årenes løb er falmet, og de barske vintre i Sverige har medført afskalning på facaden.

For at sikre, at det nænsomme renoveringsarbejde kan gennemføres til tiden og uden at overskride budgettet eller gå på kompromis med sikkerheden, samarbejder HAKI, med sin specialist i stilladser, Sydställningar, om at levere midlertidige adgangsløsninger af høj kvalitet. HAKI er en teknologisk foregangsvirksomhed i stilladsbranchen og bruger sit BIM-værktøj til at skabe et 360-graders overblik over den udfordrende bygning, som for størstedelens vedkommende er blevet til, før det var noget som hed bygningsreglementer. Med dette værktøj kan HAKI skabe en virtuel kopi af Storkyrkans ydre, så deres ingeniører kan designe en virkelighedstro perspektivplan, der kan sikre, at de leverede materialer er 95 % nøjagtige.

Dataene er gemt i skyen

HAKI’s designere bruger et cloudbaseret punktsystem til at danne rådata ud fra 3D-scanningen af Storyrkan. Da dataene er gemt i skyen, kan de let importeres og uploades til HAKI BIM, som er et plugin-program, der er hostet på Autodesk Revit, hvilket giver designerne et helhedsorienteret og skalérbart billede af den eksisterende struktur.

Nøjagtigheden og detaljegraden, som 3D BIM-modellen tilbyder, vil gøre stilladsdesignet meget nemmere og mere sikkert at montere for Sydställningars team. På grund af kirkens alder og størrelse, for ikke at nævne de komplicerede, ujævne detaljer på kirkens ydre, ville det være yderst vanskeligt at opnå det ønskede resultat uden teknologi. En ekstra udfordring udgøres af Storkyrkans placering og de budgetmæssige begrænsninger. Den ligger midt i en travl by med typisk smalle, middelalderlige gader, der gør det umuligt at montere stilladser på traditionel vis inden for den ønskede tidsramme. 3D-modellen af Storkyrkans stilladsdesign vil derfor forbedre de tids- og kvalitetsmæssige aspekter af monteringen.

– Sebastian Moa, VDC Engineer HAKI

HAKI_3D_Storkyrkan.jpg

 

 

HAKI Universal och HAKI 750-lösningar

HAKI leverer både teknologien og produkterne til projektet. HAKI Universal er en sikker, hurtig og let løsning, som vil blive anvendt omkring kirkebygningen, og HAKI’s lette 750-tagsystem vil blive anvendt omkring tårnet.

Det bliver et lille tagsystem, men på grund af Storkyrkans højde måtte vi bruge en løsning, der kunne holde til de vind- og snebelastninger, vi kan blive udsat for i de kommende måneder. Både HAKI Universal og 750-tagsystemet er alsidige og fleksible, og de er nemme at tilpasse til en struktur, der ikke er lige. Ud over at reducere hammereffekten anvender den hægtebaserede metode, som Universal-løsningen er opbygget efter, et minimum af komponenter, således at selv de mest komplekse strukturer kan have et simpelt stilladsdesign.

– Sebastian Moa, VDC Engineer HAKI

Renovering af Storkyrkans tårn

Sydsiden af kirken er nu færdig, og den næste etape i projektet bliver Storkyrkans tårn. Her vil HAKI’s 750-tagsystem bevise sit værd, og det forventes at være monteret i op til 8 måneder fra starten på renoveringsarbejdet i december 2020. Virksomheden vil regelmæssigt vedligeholde og overvåge løsningen, så den kan fungere efter hensigten i hele renoveringsperioden. Overdækningsløsningen har typisk en levetid på to år, men et system som HAKI’s 750-system har imponerende nok en forventet levetid på fem år og giver et sikkert adgangsmiljø for projektets renoveringsteams, også i store højder.

Dette er et skelsættende projekt for HAKI, og brugen af virksomhedens kvalitetsløsninger inden for stilladser og markedsførende BIM-teknologi vil sikre, at den nænsomme restaurering af Storkyrkan kan gennemføres sikkert og effektivt, således at det beundrede vartegn kan bringes tilbage til sin oprindelige ære og værdighed.

 

Storkyrkan-Haki-6995.jpg